Search Enigne Optimization

Hvad er SEO?

Ganske kort står SEO står for Search Engine Optimization, og er en vigtig del af din online markedsføring. Det handler om at gøre din hjemmeside mere synlig for søgemaskiner som Google.

 

SEO er processen med at optimere din hjemmeside, så den vises højere i søgeresultaterne når brugere søger efter noget relevant.

Hvordan fungerer SEO?

Søgemaskiner bruger algoritmer, der opdateres løbende, til at vurdere, hvilke sider der er mest relevante og troværdige. I SEO arbejder man med 3 hovedområder: Teknisk, Indhold & Autoritet. Inden for de områder findes SEO pyramiden.

SEO Pyramiden er et værktøj til at forstå, hvad der er vigtigst i din optimering af SEO – og i hvilken rækkefølge du børe arbejde med det. Pyramiden består af 4 lag.

  1. Teknisk SEO – altså fundamentet for din hjemmeside, det der både danner rammer for udseende og brugeroplevelse (UX). Her kan Google Page Speed Insights bruges.
  2. Søgeordsanalyse – her identificeres nøgleord og -sætninger, som din målgruppe bruger. Til denne kan man med fordel bruge Google Trends eller AI.
  3. On-site Optimering – dette fokusere på optimering af hjemmesidens indhold og struktur. Her er det særligt vigtigt at have fokus på brugervenlighed og en overskuelig navigerbar struktur.
  4. Off-site Optimering – herunder taler man om link building, som betyder at man skaber links fra andre hjemmesider til sin egen. Dette fungerer i Googles øjne som anbefalinger og gavner sidens troværdighed.

Læs mere om SEO Pyramiden

Hvorfor er SEO vigtigt?

Det kan måske være svært at gennemskue hvorfor det er så vigtigt at have god SEO og investere i at holde sig opdateret. Men der er 4 helt simple grunde til, hvorfor det er vigtigt både for dig, brugere af din hjemmeside, og søgemaskiner.

  1. Med god SEO får du mere trafik – god SEO betyder at søgemaskiner forstår din hjemmeside, og rangere den højere ved relevante søgninger. Jo højere din side er rangeret på Google, jo mere trafik får din side. Og jo mere trafik du får, jo mere troværdig virker din hjemmeside for Googles algoritme.
  2. God SEO er lig med troværdighed – Når din SEO er god, og du rangerer højt i søgeresultater opfatter brugere din side som mere troværdig. Dette er primært baseret på, at man opfatter organiske resultater, hvilket god SEO er, som mere reelt og tillidsvækkende. Her fungerer søgemaskinen som en slags anbefaler.
  3. Det giver samlet set en bedre brugeroplevelse (UX) – SEO handler ikke kun om at tage sig godt ud i forhold til søgemaskiner. Det handler også om menneskerne der bruger din hjemmeside. Med god SEO er din hjemmeside flot, overskuelig og struktureret. Den er mobilvenlig og responsiv, hvilket får brugerne til at blive længere på din side, og klikke mere rundt på forskellige enheder.
  4. SEO er langsigtet – Langsigtet er SEO en bedre investering end f.eks. betalte annoncer. For SEO stopper ikke med at virke, når du stopper med at betale. Hvis du investerer i god SEO, vil denne løbende også skabe mere trafik, flere konverteringer og dermed mere troværdighed hos både søgemaskiner og brugere. Og denne proces stopper ikke når du ligger arbejdet fra dig. Hvis først din SEO er god, fungerer det som en velsmurt selvkørende maskine. Men du skal selvfølgelig stadig holde dig opdateret ;).

Page Speed Insights

Googles egen analyseside Page Speed Insights (PSI) er et værktøj der kan bruges til at forstå din hjemmesides ydeevne, hastighed og stabilitet på både mobil og desktop. Det er et af de vigtigste værktøjer til at forstå hvordan en hjemmeside lever op til de krav Google stiller for god UX.

 

Analysen måler din hjemmeside ud fra to typer data:

  • Feltdata; indsamlet fra reelle brugere der åbner din hjemmeside vis Chrome. Det er netop denne data Google bruger som rangeringsfaktor i dens søgeresultater.
  • Laboratoriedata; indsamlet gennem simuleringer foretaget i øjeblikket du indsender hjemmesiden, som giver forslag til forbedringer.

Men hvorfor er PSI et godt værktøj i praksis?

  • PSI giver dig ikke kun en måling af din hjemmeside, men også konrekte problemstillinger og løsningsforslag. Dette kan være problemer som for store billeder eller tunge caches som gør din side langsom.
  • Den sørger for, at den teknik der ligger bag din hjemmeside ikke holdersiden tilbage i forhold til rangeringsfaktorer.
  • Den giver et overskueligt overblik over din hjemmesides effektivitet, hjælpefunktioner, optimale løsninger og SEO