Hands-On Digital Markedsføring
Som en aktiv del af valgfaget Hands-On Digital Marketing, får jeg selv mulighed for at prøve kræfter med diverse former for digitale markedsførings produkter. Herunder kan du se en kort beskrivelse om hvert projekt, samt et link til mit casearbejde.
Web Skitse
Vores første opgave hjemmesiderelaterede opgave i dette fag gik ud på at lave skitser. Skitserne blev til for, at vi som studerende blev nødt til at tænke over hvordan formålet og designet af vores hjemmesider skulle hænge sammen, samt at sikre at vi også tænkte over teoretiske ting som farver og hvordan man skriver til nettet.
SEO-optimering
Forløbet om SEO-optimering startede på 2. semester, hvor jeg fik smag for særligt hjemmeside effektivitet, forbedring af denne samt UX. SEO er et af de vigtigste, men måske også mest oversete værktøjer indenfor digital markedsføring.
Det øger ikke kun synlighed og tilgængelighed, men gør også din hjemmeside mere smooth og brugervenlig, og netop det kan udgøre den afgørende forskellen mellem dig og din konkurrent.
Klik herunder for at få en gennemgang af SEO
Digital Jura
Digital jura er blevet en afgørende del af moderne markedsføring. Med ny teknologi som AI opstår der hele tiden nye regler, som virksomheder skal navigere i for ikke at vildlede forbrugere eller bryde loven. Men hvordan følger man med, når udviklingen går så stærkt? Klik videre og få indsigt i, hvorfor digital jura er vigtigere end nogensinde.
Podcast
Podcasts er de seneste år nærmest blevet et digitalt fænomen og bliver en vigtigere del af digital marketing, fordi flere mennesker end nogensinde før lytter til podcasts i hverdagen.
For virksomheder er podcast en stærk mulighed for at skabe nærvær, opbygge tillid og dele viden på en mere personlig måde end traditionelle opslag og reklamer.
Klik herunder for at læse mere om podcasts og høre min egen korte episode.
Mobil Video
Vi bruger længere og længere tid på vores mobiler og de sociale medier og mobil video er blevet en af de mest populære former for indhold på sociale medier, fordi de hurtigt fanger opmærksomheden hos brugerne.
Mobil video en effektiv måde at skabe synlighed, engagement og stærkere relationer – direkte fra mobilen og uden store marketingbudgetter.
Klik herunder for at læse mere om mobil video, og for at se min video om mit bedste markedsføringstip.
FAQ - Menuer i WordPress
En FAQ-side hjælper dine brugere med hurtigt at finde svar på deres spørgsmål, uden at de skal forlade din hjemmeside. På samme måde som en kontaktformular gør det nemt at tage kontakt, gør en FAQ det nemt at blive klogere. Det handler om at guide brugeren trygt gennem kunderejsen og gøre oplevelsen på hjemmesiden så enkel som muligt.
