Trin 4 - Off-page Optimering
Hvad er Off-page Optimering?
Off-page Optimering handler om alle de aktiviteter, der foregår uden for din egen hjemmside, men som påvirker din synlighed og troværdighed i søgemaskiner som Google.
Hvor On-page SEO er det, du gør på din side, er Off-page SEO det, andre siger om dig.
Den vigtigste del: Linkbuilding
Den største del af Off-page SEO er links fra andre hjemmesider, også kaldet backlinks. Ligesom at du kan linke til indlæg på din egen side, kan andre selvfølgelig også linke din til din side.
Når andre sider linker til dig, fungere det som en anbefaling. Linkbuilding kan også være hvis du linker til din hjemmeside via dine sociale medier.
Eksempel:
- En artikel på en brancheblog linker til din guide
- Et medie omtaler dinvirksomhed
- En samarbejdspartner linker til din side.
Alt i alt, jo flere relevante og trovædige links du har, jo mere stoler Google på din hjemmeside.
Hvorfor er Off-page Optimering vigtigt?
Du opbygger autoritet
Som nævnt tidligere vurderer Google, hvor troværdig din hjemmeside er. Et af kriterierne til troværdighed er, hvem der linker til dig. Du kan se et link som en stemme på din side.
Du forbedrer dine placeringer
Selvom du laver godt indhold på din side, kan det være svært at rangere uden backlinks, eller stemmer. Det er i grove træk ofte Off-page SEO der afgør, hvem der ligger øverst i en søgning.
Skaber mere trafik
Links fra andre sider kan også give direkte besøgende. SÅ her er det ikke kun SEO du skal tænke på, men også de reelle mennesker du tiltrækker.
Styrker dit brand
Når din hjemmeside bliver nævnt flere steder online øger det selvfølgelig din synlighed. Men det opbygger også tillid til din side, hvis andre anbefaler den gennem backlinks.
Kvalitet vs. kvantitet
Men ligesom ved brug af søgeord handler også linkbuilding om kvalitet over kvantitet.
- Gode links kommer fra troværdige og relevante kilder, og indgår naturligt og kontekstuelt hos dem der linker til dig.
- Dårlige links kommer fra spammy sider eller bliver købt ind på irrelevante sider.
Så når det kommer til linkbuilding skal du prioritere at får stærke og relevante links fra troværdige sider, også selvom der kun er få af dem. De har nemlig langt større værdi en mange links fra irrelevante hjemmesider. Ved at have fokus på kvalitet opbygger du bedre placeringer og større trovædighed på lang sigt.
