Trin 2 - Søgeordsanalyse
Hvad er søgeordsanalyse?
Andet skridt i SEO pyramiden handler om søgeordsanalyse.
En søgeordsanalyse er, som ordet indikere, en analyse af søgeord – mere præcist hvilke søgeord der er relevante for dig, din hjemmeside, og brugerne af din hjemmeside
Når du laver en søgeordsanalyse er det vigtigt at du kender din målgruppe, ved hvordan de søger på nettet, hvilke ord de bruger og hvor de søger. Du skal også vide hvor de befinder sig i kunderejsen, og hvad deres søgeintention er. Søger de for information, prøver de at finde en bestemt side, eller leder de efter et køb. Hvis du ved disse ting, kan du nemlig bygge din hjemmeside op så din målgruppe finder lige netop den når de søger.
Hvorfor er søgeordsanalyse vigtigt?
Hvis du ikke bruger de rigtige søgeord:
- Finder din målgruppe dig ikke
- Får du irrelevant trafik
- Spilder du tid på indhold, som din målgruppe ikke søger efter
Typer af søgeord
I søgeordsanalyser findes der tre typer af søgeord: short-tail, mid-tail & long-tail.
- Short-tail er enkelte uspecifikke søgeord f.eks. rejse, markedsføring, tøj
- Mid-tail er korte uspecifikke sætninger f.eks. billige rejser, markedsførings tips, tøj ideer
- Long-tail er specifikke søgesætninger f.eks. billige rejser i Asien, markedsførings tips for restauranter, tøj ideer til kvinder over 50. Long-tail søgeord består også typisk af spørgsmål
Når du laver din søgeordsanalyse er det vigtigt at du finder både short-, mid-, og long-tail søgeord. Du kan med fordel bruge long-tail søgeord i form af hv-spørgsmål til titler og overskrifter, og anvende short- og mid-tail ord til at svare på spørgsmålet.
Hvordan laver man en søgeordsanalyse?
Når du skal lave din analyse, anbefales det altid at starte med en Brainstorm session, hvor du tager udgangspunkt i det produkt eller den service du udbyder, og derfra brainstormer hvad dine kunder vil vide.
Først bør du starte bredt med en masse short-tail søgeord, som er relevante for dig og din virksomhed. Du behøver ikke at specifik endnu, til at starte med handler det om at tænke som din målgruppe.
Når du har fundet nogle gode relevante ord, kan du ved hjælp af Google selv finde flere short-tail ord, eller begynde at arbejde med mid-tail. For at gøre dette, skal du åbne Google i inkognito, på denne måde er du fri for, at din egen søgehistorik eller Googles algoritme påvirker din analyse, altså for du et helt blankt kanvas. For så at finde relevante og brugte søgeord skal du indtaste et af dem du selv har fundet. Herefter kommer Google selv med en masse anbefalinger i forhold til hvilke ord og sætninger er mest søgte, i relation til det ord du selv har tastet ind.
Hvis du trykker ‘enter’ vil du kunne finde forslag til relaterede long-tail søgeord, altså relaterede spørgsmål, som du kan bruge i dine overskrifter.
Der findes selvfølgelig også værktøjer til at finde de mest relevante søgeord. Google har selv to redskaber:
- Google Trends, her kan du indtaste de søgeord du finder frem til. Den vil herefter vise dig hvor hyppigt der bliver søgt efter lige præcis det du har indtastet, men den fortæller også hvilke ord der bliver søgt efter i relation til.
- Ubbersuggest, er et AI redskab der fortæller dig hvor populært det indtastede søgeord er, hvilken konkurrence der findes indenfor det søgeord, søge intentionen og meget mere. Dette redskab kræver at man har en bruger.
- Generativ AI, kan også hjælpe med hvilke søgeord der trender lige nu, samt hvad du skal være opmærksom på i din analyse.
Hvordan bruger man sine søgeord?
Når du har lavet din analyse og fundet frem til en håndfuld søgeord med varierende længde kan du begynde at bruge dem. Her er det vigtigt at understrege, at du altid skal prioritere at skrive til mennesker og ikke til Google. Det jeg mener er, at din tekst skal give mening for en reel læser, på denne måde giver den også mening for maskiner.
Dernæst skal du bruge dine søgeord i tekster på din side, herunder:
- Titel
- Underrubikker
- Tidligt i brødtekster
- URL’er
F.eks. hvis dit søgeord er “løbesko til begyndere”
- Titel = “De bedste løbesko til begyndere i 2026”
- URL = /lobesko-til-begyndere
Men hver opmærksom på at undgå “keyword stuffing”. Dine valgte ord skal indgå som en naturlig del af teksten og ikke fremgå ved hvert 3. ord.
- F.eks.: “Løbesko til begyndere er gode løbesko til begyndere fordi de giver begyndere…”
Googles algoritme skal nok fange konteksten, så længe teksten hænger sammen og er ligner at den er skrevet af et menneske til et menneske. Så tænk kvalitet > kvantitet.
Sørg også for at bruge variationer og relaterede ord, for at ramme en bredere del af din målgruppe, og for at få bedre flow i dine tekster. F.eks.:
- Løbesko til begyndere
- Sko til nye løbere
- Bedste løbesko for begyndere
Du bør også med fordel linke til din egen side, hvis du har indlæg der er relevante for hinanden, dette øger også din On-page SEO som du kan læse mere om her. Og husk at lave relevante billedtekster på de billeder du bruger på din side, så kan både Google og din målgruppe nemlig også finde dig gennem billeder.
